Husk årskontrollen

Til patienter med:

Forhøjet blodtryk    Download: HjemmeBT-skema
Hjertesygdom
Sukkersyge
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Astma/allergi
Osteoporose (knogleskørhed)

Stofskiftesygdom
Depression/psykisk lidelse/demens

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle med en kronisk sygdom at gå til regelmæssig kontrol ved egen læge. Vi tilbyder derfor, at alle med en af ovenstående lidelser får foretaget en kontrol mindst x 1 årligt.

For visse lidelser anbefaler vi hyppigere kontroller evt. hvert kvartal. Ved flere kroniske lidelser bør hver lidelse kontroleres med passende interval.
Årskontrollen skal sikre, at du får den rette medicin, og at lidelsen og/eller medicinen ikke pludselig påvirker din krop i negativ retning. Kan også indbefatte forslag til ændring af livsstil.
Årskontrollen kan typisk ligge i den måned, du har fødselsdag, så er det nemmere at huske.

Bemærk:
Ved tidsbestilling vil du blive informeret om, hvis der er prøver/undersøgelser, som du skal have foretaget før kontrollen. Ofte vil det være hensigtsmæssigt, at du har fået taget blodprøver med mere hos assistenten, før du får tid til opsamling hos lægen.

NB:
Vi anbefaler, at du efter hver konsultation får tid med til næste konsultation.